Der er intet bedre end en god burger og her får du opskriften på nogle nemme og super lækre hjemmelavede burgerboller!
Jeg troede faktisk det var lidt af et arbejde at lave sine egen burgerboller, men det viste sig at være ligetil og så er det bare super dejligt med hjemmebag - det smager bare bedre og giver en helt anden fylde og mæthedsfornemmelse!
Her har jeg lavet en kyllingeburger med salat, ost, tomat, agurk, avocado, ketchup og ristede løg! Mums det var godt! :)
-------------------------------------
Der bliver ? boller af opskriften
Det tager ca. 20 minutter at lave dejen
1,5 dl. sødmælk
25 g. gær
180 g. hvedemel
70 g. fuldkornshvedemel
½ tsk. groft salt
½ spsk sukker
15 g smør
Sesamfrø/nigellafrø/birkes
Fremgangsmåde:
1) Varm sødmælken op i en gryde (kun til det er fingervarmt!)
2) Rør gæren ud i den fingervarme mælk
3) Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem
4) Lav dejen hæve overdækket i en skål i 1½ time
5) Slå luften ud af dejen når den har hævet og form bollerne.
6) Pisk et æg sammen og pensl bollerne. Drys med sesamfrø/nigellafrø eller birkes
7) Lad bollerne efterhæve 30 minutter
8) Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 minutter
Opskriften på burgerbollerne er inspireret af denne opskrift fra Gastromand